Skrevet af admin den 22. januar 2012
Bestyrelsen har afholdt årets første møde, og her blev posten som næstformand tildelt Signe Strandvig. Michael Nicolajsen er som bekendt valgt som formand af generalforsamlingen i november 2011 og Pia Christensen er Kasserer. Se hvem de øvrige bestyrelsesmedlemmer er under fanen “Klubben/Bestyrelse og udvalg”.
Udover at få besat næstformandsposten, har bestyrelsen diskuteret hvilke udvalg vi mener klubben bør have. Vi vil gerne understrege, at udvalgsarbejdet ikke er forbeholdt bestyrelsesmedlemmerne.
Det er vores forhåbning, at flere af Jer kunne have lyst til at indgå i udvalgsarbejdet i en eller anden grad. Det er i høj udvalgene der skaber aktiviteerne i en klub, der som Århus Mountainbike Klub drives af frivilligt arbejde. Så ved at melde Jer som medlem i et eller flere udvalg, kan I i høj grad være med til at præge klubbens aktiviteter.
På bestyrelsesmødet har vi nedsat følgende udvalg, som vi mener vil være dækkende for de aktiviteter, som vi gerne vil have i klubben. Vi har forsøgt kort at beskrive de opgaver som udvalgene skal varetage, men udvalgene kan i høj grad selv definere deres opgaver. Listen skal ikke nødvendigvis ses som endelig, og vi tager gerne imod forslag til andre udvalg.
Hvert udvalg bliver tildelt og har ansvaret for et budget, som udvalget således selv skal administrere og agere indenfor. I forbindelse med økonomiske dispositioner kan kasserer Pia Christensen altid være behjælpelig. Hvert udvalg har en tovholder (de understregede navne nedenfor), som refererer til bestyrelsen.
Som udvalgsmedlem behøver man ikke nødvendigvis deltage aktivt i alle udvalgets aktiviteter. Hvis man f.eks. brænder for en specifik opgave eller et arrangement, kan man nøjes med at tage del i planlægning og gennemførelse af dette.
Hvis du gerne vil deltage i udvalgsarbejdet, kan du skrive til udvalgenes tovholdere på nedennævnte adresser. Eller skriv en kommentar nedenfor, så kontakter vi dig.
Turudvalg
Turudvalget tager initiativ til og arrangerer ture i ind- og udland.
Turudvalget består p.t. af: Mike Konradsen, Anders Drivsholm, Mie Brix og Grete Vangsø.
E-mail: tur @ aarhusmtb.dk
Træningsudvalg
Træningsudvalget planlægger klubtræningen og formidler personlig træningsvejledning til de som måtte ønske det, i det omfang udvalgets ressourser rækker til det.
Træningsudvalget består p.t. af: Michael Frederiksen, Michael Nicolajsen, Signe Strandvig og Mike Konradsen.
E-mail: træning @ aarhusmtb.dk
Tøjudvalg
Tøjudvalget har ansvar for indkøb af klubtøj herunder modtagelse af bestillinger fra klubbens medlemmer.
Tøjudvalget består p.t. af: Mie Brix og Pia Christensen.
E-mail: kasserer @ aarhusmtb.dk
Sponsorudvalg
Sponsorudvalgets arbejde består i løbende at holde kontakt med og genforhandle kontrakter med nuværende sponsorer, samt at tage kontakt til potentielle sponsorer.
Sponsorudvalget består p.t. af: Michael Nicolajsen, Michael Kastrup og Niels List Hansen
E-mail: sponsor @ aarhusmtb.dk
Løbsudvalg
Løbsudvalget har ansvar for at arrangere klubbens løbsarrangementer. I 2012 tæller disse løb bl.a. 1. afdeling af MTBligaen 1. april, en afdeling af den jyske MTB sommercup og Marselisborg MTB maraton søndag den 26. august.
Løbsudvalget består p.t. af: Michael Frederiksen, Michael Nicolajsen, Niels List Hansen, Michael Rosendahl, Jan Bonde og Mie Brix
E-mail: loeb @ aarhusmtb.dk
Eliteudvalg
Eliteudvalget sammensætter klubbens elitegruppe og skaber rammerne for eliterytternes muligheder i sporten.
Eliteudvalget består p.t. af: Signe Strandvig og Michael Nicolajsen
E-mail: elite @ aarhusmtb.dk
B&U udvalg
B&U udvalget har ansvaret for planlægning og afvikling af træningsaktiviteter for børn og unge.
B&U udvalget består p.t. af: Michael Frederiksen, Jan Bonde og Ole Sponholtz
E-mail: bogu @ aarhusmtb.dk
Aktivitetsudvalg
Aktivitetsudvalget står for at arrangere klubaftener, gerne en sommerfest, og som minimum julefrokosten. Men herudover har udvalget frie hænder til at definere sine aktiviteter.
Aktivitetsudvalget har p.t. ikke nogen medlemmer, og vi håber derfor på at nogen kunne have interesse for at indgå i dette udvalg.
E-mail: aktivitet @ aarhusmtb.dk (besvares p.t. af Michael Frederiksen)
Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget formidler information om mulige kurser til medlemmerne, og behandler indkomne ansøgninger om uddannelse af trænere m.v.
Uddannelsesudvalget består p.t. af: Pia Christensen, og Michael Nicolajsen
E-mail: kasserer @ aarhusmtb.dk
Kommunikations- og webudvalg
Kommunikations- og webudvalget har ansvar for udsendelse af pressemeddelelser og andet pressemateriale i forbindelse med klubbens aktiviteter samt for redigering og opretholdelse af klubbens hjemmesider.
Kommunikations- og webudvalget består p.t. af: Michael Frederiksen.
E-mail: kommunikation @ aarhusmtb.dk
Vi vil igen understrege, at udvalgene er for alle klubbens medlemmer og er der noget du specielt brænder for at arbejde for, opfordres du at tage kontakt til det relevante udvalg, hvor der selvfølgelig også er plads til dig. Og hvis du mener der mangler et udvalg, kan du være med til at starte et nyt. Tag kontakt til én af bestyrelsesmedlemmerne og fortæl om din idé.
KLUBBEN HAR OGSÅ BRUG FOR DIN INDSATS!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen