SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

DM XCM 2015 - Silkeborg

11182206 817000158394038 1725839470684738138 n

Danmarksmesterskaberne på maraton distancen, blev i 2015 afviklet i skovene omkring Silkeborg, med start-/målområde ved Østre søbad med udsigt til søen. Der var lagt op til et langt og hårdt race på den 25 km lange rute med 482 højdemeter pr. omgang. Alle klasser udover U17, U19P og U19 skulle køre ruten 3 gange (og førnævnte klasser 2 omgange). Ruten bar præg af forholdsvis meget singletrack med en masse flow, en række lange hårde bakker og noget flad grusvej. Aarhus MTB var stærkt repræsenterede med 12 ryttere til start.

DM XCM i April?
Hvad der var anerledes i dag for mange ryttere, var løbets placering på året. DM på Marathon distancen har de seneste år ligget sidst på året, og har været tæt på en sæsonafslutning for nogle. I år var det hele vendt på hovedet - løbet blev afviklet i slut april, altså helt i starten af sæsonen. Dette var for nogle en fordel og for andre en ulempe. Men hvad der var sikkert for alle, var at vintertræning med en masse basekilometer, var alt afgørende for den enkeltes rytters’ præsentation, da start skuddet gik kl 11:00 i Silkeborg. Danmarksmesterskabet på den lange distance var skudt i gang.

3, 2, 1 og start!
Efter en små-kaotisk seeding bliver de energiske eliteryttere sendt afsted efterfulgt af U19-feltet, som jeg er en del af. Vi kører 15-ryttere afsted i junior-feltet og der bliver kæmpet om placeringerne, før vi rammer det første singletrack. Der går heller ikke længe før det lille felt er splittet i atomer.

Der kommer ca. 3-4 ryttere afsted fra fronten efter forholdsvis kort tid, og jeg sidder i 2. gruppe med 4-5 andre ryttere. Jeg føler ikke benene er der 100%, nærmere 90, men jeg formoder at sidde med. Vi kører et stabilt, men ikke over-ambitiøst tempo.

Gruppen bliver hurtigt mindre, da vi rammer den sidste halvdel af ruten med en række lange og stejle bakker. Vi sidder 3 mænd tilbage, da vi nærmer os målområdet igen. Men kort før, vi kører ud på den sidste grusvej, må jeg en tur i skovbunden i et løst sving. Dette resulterer i, at jeg mister gruppen. Pis!

 

10308305 817009061726481 2246753187077521001 n

Jagten på en top 5
Jeg er nu alene og sætter jagten ind på de forankørende ryttere, som ikke er langt foran. Jeg får selskab af en konkurrent samt en A-rytter fra Varde, og vi formoder efter kort tid på anden og sidste omgang at hente de forankørende ryttere. Vi er nu igen 4 juniorer samlede, hhv. 4, 5, 6, og 7 pladsen.

Der bliver kørt hårdt på de næste kilometer, og før jeg ved af det, er 4. Pladsen kørt for næsen af mig. Jeg ligger mig i front, og ligger pres på alle bakkerne de sidste 10 km i håb om at ”knække” mine modstandere, men uden held. Vi rammer de sidste 5 km, og der er ikke mange bakker tilbage før mål. Hvis jeg vil ende i en top 5, som var dagens mål, skal der angribes. Og det skal være nu! - Jeg giver, alt hvad jeg har og kører lige til grænsen på hver enkelt op- og nedkørsel. Da jeg rammer den sidste grusvejsnedkørsel, er jeg alene igen. Yes, den er hjemme nu! Jeg passerer målstregen, som 5 bedste junior på dagen. Det er jo egentligt en helt sekundær placering, men glad var jeg! 


Billede af Esben og Asger (Herre A) på en af de lækre nedkørsler!

General evaluering
Der blev kørt rigtig gode resultater i Aarhus MTB! Alt i alt var det en klasse dag med godt stemning og, og et super set-up og rute af MTBK-Silkeborg! - Lige som en marathon-rute skal være i min forstand! Her er klubbens resultater (Undskyld på forhånd, hvis jeg har overset nogle)

Herre A  (3 omgange):
20. Rasmus Søgaard 3:40:57
21. Esben Theibel 3:42:46
25. Asger Givskov Jørgensen 3:49:51
26. Gert Klarskov Peteresen 3:50:21
28. Herik Kirk 3:57:27

Junior herre (U19) (2 omgange):
5. Nicklas Lindby 2:26:17

H40 (3 omgange):
15. Niels List Hansen 4:17:11

H50 (3 omgange):
17. Jesper Færch 5:06:56

Herre C (3 omgange):
8. Bjørn Smedegaard Larusen 3:55:19
16. Mathieu Feder 4:06:09
32. Uwe Eisenhut 4:28:07
30. Mateusz Dziopa 4:23:59
DNF Ronni Ammitzbøll Søndergård 1:23:27

Login

Træningstidspunkter

Tirsdage kl. 18:00    Motion, Sport, Kvinder
Onsdage kl. 17:30   Børn og Unge
Torsdage kl. 18:00   Motion, Sport
Søndage kl. 10:00   Motion, Sport

Træningen starter fra Observatoriestien 1 A

 

Instagram

Gå til toppen