SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

I dag
Vis kommende begivenheder
Foregående måned Foregående dag
Næste dag Næste måned

Dagsoversigt

Lørdag 18 November 2017
Lørdag 18 November 2017
18nov

Lørdag 18 November 2017 kl. 

Selvtræning: LET løb, stabillitetstræning (core-variation), balance på træningsbold

Hvis du har tid og overskud, er dette er RIGTIG godt pas at få trænet, for at sikre kroppens grundlæggende funktionalitet!

Løb:

10 min let løb på flad vej.


Stabillitetstræning:


Trænes som et super-sæt. Dvs. at alle øvelser laves sammenhængende, hvorefter der er en pause på 1 min. Der laves 3 runder.
Generelt fokuser på at hofter skal være stabile og ikke må rotere under de forskellige øvelser.
HUSK
1) at 'presse' hælene væk fra kroppen og 'trække' tæerne' mod kroppen.
2) hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen (altså ikke flade forover/bagud med hovedet.
3) Hofter skal være strakte (fald ikke sammen i hoften)
Corevariation:
1) 10 x ’cyklende mavebøjninger’ (5 med hvert ben). Lig på ryggen med armene ned langs siden og strakte ben. Ben og fødder skal være hævet let over gulvet, så der spændes i maven. Skiftevis føres det ene ben/knæ op mod næsen (til hoften er bøjet ca. 90 grader) og tilbage til udgangsposition.
2) 10 x benløft, hvor lænden holdes i gulvet og benen i strakt position føres op i luften, til der er 90 grader bøjning i hoften.
3) 10 x ’Reverse Crunch’ med fokus på lige mavemuskler: Lig på ryggen, hoften bøjet i 90 grader, knæ bøjet i 90 grader. Hoften løftes langsomt lidt op fra gulvet (ca. 5 cm), mens lænden holdes i gulvet. Herefter tilbage til startposition. Armene holdes strakt ned langs siden. Det skal spænde nederst i maven.
4) 5 x ’vinduesvisker’ (til hver side) med fokus på skrå mavemuskler: Fra normal ’Reverse Crunch’ strækkes knæene ud, så benene er strakte og hoften bøjet 90 grader (start positionen) og overkroppen holdes i gulvet og armene langs siden. Nu føres benene til højre side, så kroppen er helt strakt og fødderne lige over gulvet. Herefter føres benene tilbage til start positionen og så til venstre side og igen tilbage til startposition.
5) 10 x hamstrings: Liggende på ryggen med fødderne placeret i flad position på gulvet og armene ned langs siden. De yderste af fingrene skal have kontakt med hælen. Hoften føres nu op mod loftet, således at der dannes en trekant mellem gulvet og kroppen (fokus på at spænde i balder og strække ud i hoften). Herefter føres hoften tilbage til udgangsposition.
6) 5 x Diagonal-løft (10 med hver side). Lig på maven med næsen ned i gulvet og armene strakt op over hovedet. Løft skifte vis modsat arm og ben samtidig med fokus på at spænde i specielt lænd og balder. Hold løftet i ca. 2 sek.
7) Super-man. Lig på maven og spænd kroppen (specielt lænd og balder) så der dannes en bus. Armene skal være let bøjede og ført ud til siden, så brystet strækkes ud. Hold position i 10-15 dybe vejrtrækninger.
8) 10x armbøjninger (small håndposition): Spænd op i kropsstammen og tab ikke hovedet ned mellem skuldrebladene.


Balance:
Hvis du har en træningsbold, så kan du bruge 5-10min på at ballancere på denne. Først på knæ og herefter stående. Når du behersker dette, kan du begynde at lave 'air-squats!

Næste træning sport

mandag 20-11-17 00:00: Uge-fokus: Base #2 - uge 1 af 6

Fra denne uge starter en ny træningafase - BASE-træning #2, som har en varighed på 6 uger.

Der trænes i 2 blokke af 3 uger, hvor der er hver blok trænes 2 uger med relativ stor belastning og herefter 1 uge med først 3 dages fokus på restitution herefter 5 dages med gradvis tilvænning til en større belastning end før.


Dette er første uge af BASE #2. Der er forsat fokus på at opbygge en god funktionel BASE bestående af udholdenhed/tempo, funktionel-styrke og teknik.

Som i BASE #1 er der 2xstyrketræning, 1xløb Undtagen denne uge) grundet Vinter Cup'en), men nu mulighed for 4 træningspas i sadlen, da der lørdag indlægges et valgfrit selvtræningspas.

I styrketræningen er det vigtigt forsat at have stort fokus på teknik og korrekt udførelse af øvelserne, fremfor at fokusere på vægt, da høj vægt ofte nedsætter kvaliteten i øvelserne hvis ikke teknikken og grundstyrken er på plads!

Det er forsat vigtigt at få løbet den ene gang om ugen - HUSK at løb skal ses som lettere træning der ikke som sådan træner kroppen rent fysisk, men bidrager til en funktionel-base!

Selve træningen i sadlen er fordelt på 1-2xROAD, 1xSpinning og 1-2xMTB Dette giver forsat stor afveksling og sikrer at der kan trænes henover et bredt fysisk spektre!

Det er vigtigt at der fra denne fase tilmed er sættes stort fokus på den daglige restitution og even til at hurtigt komme ovenpå efter de enkelte træningspas. Så god nattesøvn og sund/varierende kost skal prioriteres!

Go' træning!


Træningsplan Sport

November 2017
M T O T F L S
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30

Kontaktperson Sport

Sportstrænere

Gå til toppen