SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Klubbens træning

Træningen er grundstammen i klubbens aktiviteter. Det er her, vi opbygger vores form, men ligeså vigtigt den sociale relation til andre klubmedlemmer. Det kan være afgørende i et løb, at nogle vil bruge tid på at række dig flasker eller hjælpe med andre ting, så du kan fokusere fuldt ud på løbet. Det er også vigtigt, at dine klubkammerater kan hjælpe dig i periode med svigtende motivation. Det er altid nemmere at få trænet, hvis man har en aftale om træning med 5 klubkammerater end at tage sig sammen til at træne alene.

Vores træing foregår på forskellige hold. Du kan læse mere om de forskellige hold i menupunktet Træning -> Holdbeskrivelser.

Træningstider voksne (officielle):

  • Tirsdag og torsdag kl.18-20.
  • Søndag kl.10

Første tirsdag i måneden, er alle nybegyndere velkomne til at køre med. Hvis det ikke er muligt, vil vi gerne bede om I kontakter formanden for Motionsudvalget, så vi kan sørge for at der er en eller flere trænere til at tage imod jer.

Udover dette aftales der også individuelle træningstidspunkter imellem klubbens medlemmer.

For information om træning for børn og unge, se her

Mødested:

Vi starter træningen fra vores klubhus Observatoriestien 1 A.

Hvor kører Aarhus MTB:

Vores træning foregår hovedsageligt i Marselis og Fløjstrup skovene syd for Aarhus. 

Klubfordele

Der er mange fordele ved at være medlem af Aarhus MTB. Udover det sociale er der klubture til ind- og udland, fælles kørsel til løb, kvalitetsklubtøj til fordelagtige priser, klubaftener, rabatter hos vores sponsorer, individuelle og fælles træningsprogrammer, tekniktræning og meget andet.

Indmeldelse

Du må gerne prøve at køre med os 3-4 gange, før du melder dig ind. Så har du en mulighed for at se om det at køre i klub er noget for dig. Du kan melde dig ind ved at vælge menupunktet Shop. Melder du dig ind, så gælder dit medlemsskab 1 år frem. Du vil herefter få en mail om, at det er tid at forny dit medlemsskab.

Hvis du er typen, der tager til løb og gerne vil forbedre dig med intervaltræning, så er det bedst at prøve en tur tirsdag eller torsdag. Kom gerne 10-15 minutter før træningsstart, så du har tid til at snakke med en træner inden afgang.

Arrangementer

25nov
Julefrokost
lørdag kl.18:00 - 00:00
03dec
Julehygge Cafe Zeeziek
søndag kl.10:00 - 14:00
17mar
Træningslejr Mallorca
lørdag kl.08:00 - lørdag kl. 17:00

Login

Gå til toppen