SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

For at kunne redigere i dokumentet, skal du skal være logget ind på siden og have adgang til at skrive indhold på web-siden.

Andet halvår 2017 
  Speaker Motion 1 Motion 2 Motion 3
 Træner Fejeblad Træner Fejeblad Træner Fejeblad
Tirsdag 08-08-17 (uge 32)    Benn Martin  Anders      
Torsdag 10-08-17   Casper Henrik  Anders    kun tirsdage
Tirsdag 15-08-17 (uge 33)  Kim Henrik Stine Bo Axelsen   Kim Jensen Sanne   
Torsdag 17-08-17    Henrik Martin Kim Jensen    kun tirsdage
Tirsdag 22-08-17 (uge 34)   Martin   Charlotte Longhi    Anders Bisholt  
Torsdag 24-08-17     Stine Casper Bo Axelsen    kun tirsdage
Tirsdag 29-08-17 (uge 35)   Martin   Mike Konradsen   Jacob Haller Clausen   
Torsdag 31-08-17    Benn    Thomas Holdorf    kun tirsdage
Tirsdag 05-09-17 (uge 36)  Mette  Henrik Stine Mette Verner   Peter Nørdam  
Torsdag 07-09-17   Casper Stine Jens Frederiksen     kun tirsdage
Tirsdag 12-09-17 (uge 37)  Kim Jensen Martin Benn Kim Jensen    Sanne   
Torsdag 14-09-17  Mette Martin    Mette Verner    kun tirsdage
Tirsdag 19-09-17 (uge 38)   Stine Henrik Kim Jensen    Kirstine Simoni Faurholt    
Torsdag 21-09-17   Henrik Stine  Thomas Holdorf    kun tirsdage
Tirsdag 26-09-17 (uge 39)   Henrik    Anders Bisholt   Kim   
Torsdag 28-09-17   Henrik  Casper Lisa Hagen     kun tirsdage
Tirsdag 03-10-17 (uge 40)   Benn Henrik Helle Holm    Kirstine Simoni Faurholt   
Torsdag 05-10-17  Mette Stine Martin Mette Verner    kun tirsdage
Tirsdag 10-10-17 (uge 41)   Henrik Stine  Hans Lunde   Mette Verner  
Torsdag 12-10-17   Stine  

Jens Frederiksen 

    kun tirsdage 
Tirsdag 17-10-17 (uge 42)  Kim Jensen Benn Henrik Kim Jensen    Sanne    
Torsdag 19-10-17   Casper   Mette Verner      kun tirsdage 
Tirsdag 24-10-17 (uge 43)     Casper Lisa Hagen    Anders Bisholt   
Torsdag 26-10-17   Casper Benn  Helle Holm     kun tirsdage
Første halvår 2017

 

Motion 1 Motion 2 Motion 3
 Træner Fejeblad Træner Fejeblad Træner Fejeblad
Tirsdag 28-03-17  Benn Urban Kim Lisa sanne   
Torsdag 30-03-17 Henrik Benn Lisa Kim  kun tirsdage
Tirsdag 04-04-17 Urban Casper Mads Peter Per Trine BN  
Torsdag 06-04-17  Martin Benn Mette Peter  kun tirsdage
Tirsdag 11-04-17  Benn Urban Per   Kim Sanne  
Torsdag 13-04-17  Skærtorsdag Skærtorsdag Skærtorsdag
Tirsdag 18-04-17  Martin Marianne Kim   Mette  Sanne
Torsdag 20-04-17 Casper Martin Lisa    kun tirsdage
Tirsdag 25-04-17 Benn Henrik   Kim Anders Peter 
Torsdag 27-04-17 Henrik Stine Kim    kun tirsdage
Tirsdag 02-05-17 Martin Henrik Nikolai Mette  Peter  Thomas  
Torsdag 04-05-17 Casper Benn  Michael N.    kun tirsdage
Tirsdag 09-05-17     Nikolaj    Peter   
Torsdag 11-05-17 Henrik Casper   Mette    kun tirsdage
Tirsdag 16-05-17 Martin Benn Nikolaj    Sanne    Chrisfoffer 
Torsdag 18-05-17 Casper Henrik  Mette Dorte   kun tirsdage
Tirsdag 23-05-17 Benn Martin Lisa        
Torsdag 25-05-17 Kr. Himmelfartsdag Kr. Himmelfartsdag Kr. Himmelfartsdag
Tirsdag 30-05-17 (uge 22) Henrik Stine  Nikolaj   Peter   Trine  
Torsdag 01-06-17  Urban Martin   Kim      
Tirsdag 06-06-17 (uge 23) Martin  Marianne  Nikolaj    Anders  
Torsdag 08-06-17 Casper  Stine        
Tirsdag 13-06-17 (uge 24) Henrik  Martin Kim   Christoffer  Anders   
Torsdag 15-06-17 Casper  Henrik Nikolaj       
Tirsdag 20-06-17 (uge 25) Henrik  Urban Bo Axelsen     Mette Josefine 
Torsdag 22-06-17  Strategi workshop Nikolaj  Christoffer      
Tirsdag 27-06-17 (uge 26)  Urban Marianne Jens Frederiksen    Signe HM    
Torsdag 29-06-17  Casper Stine  Kim      
Tirsdag 04-07-17 (uge 27) Henrik  Martin  Mette Signe HM      
Torsdag 06-07-17  Benn Casper Jens Frederiksen       

Som medlem af Aarhus MTB har du en række fordele hos vores sponsorer. Klubbens sponsorer støtter os dog også på mange andre måder end med rabataftaler, så støt dem, de støtter os!

Husk at medbringe dit medlemskort, som du fik ved indmeldelsen i klubben, når du handler med vores sponsorer.

Cyclingfreak BikeStore (Grumstolsvej 6, 8270 Højbjerg):

10% rabat på dele og udstyr (eksklusiv elektronik)
15% rabat på Cykler
20% rabat på Værkstedstimer

Alt imod fremvisning af gyldigt medlemskort

OBS: hold øje med nyhedsmails vedr. sæsonvarer som eksempelvis lygter eller vintersko.

Cafe Zeeziek:

Gratis filterkaffe
Gratis cykelvask, hent kort I caféen
20% på menukortet

Cykeludlejning:

10% klubrabat på cykeludlejning.

Seier fitness:

20% på vejledende pris på medlemskab imod fremvisning af gyldigt medlemskort.

Santa Cruz cykler (Team Bertelsen):

15% rabat på Santa Cruz cykler hos Team Bertelsen imod fremvisning af gyldigt medlemskort

Sportsmassage: (Nikolaj Bonde)

20% rabat på sportsmassage og sportsterapi

IDPOET:

Bikefit til 1.000,- kr. (normalpris 1.800,- kr.) imod fremvisning af gyldigt medlemskort.

Angelo køleteknik

Yderligere bidrager Angelo køleteknik A/S med 500 kr. til klubben for hver henvendelse, som medfører salg. 

OBS: husk at fremvise medlemskort på forespørgsel.

 
Klubbens træning

Træningen er grundstammen i klubbens aktiviteter. Det er her, vi opbygger vores form, men ligeså vigtigt den sociale relation til andre klubmedlemmer. Det kan være afgørende i et løb, at nogle vil bruge tid på at række dig flasker eller hjælpe med andre ting, så du kan fokusere fuldt ud på løbet. Det er også vigtigt, at dine klubkammerater kan hjælpe dig i periode med svigtende motivation. Det er altid nemmere at få trænet, hvis man har en aftale om træning med 5 klubkammerater end at tage sig sammen til at træne alene.

Vores træing foregår på forskellige hold. Du kan læse mere om de forskellige hold i menupunktet Træning -> Holdbeskrivelser.

Træningstider voksne (officielle):

  • Tirsdag og torsdag kl.18-20.
  • Søndag kl.10

Første tirsdag i måneden, er alle nybegyndere velkomne til at køre med. Hvis det ikke er muligt, vil vi gerne bede om I kontakter formanden for Motionsudvalget, så vi kan sørge for at der er en eller flere trænere til at tage imod jer.

Udover dette aftales der også individuelle træningstidspunkter imellem klubbens medlemmer.

For information om træning for børn og unge, se her

Mødested:

Vi starter træningen fra vores klubhus Observatoriestien 1 A.

Hvor kører Aarhus MTB:

Vores træning foregår hovedsageligt i Marselis og Fløjstrup skovene syd for Aarhus. 

Klubfordele

Der er mange fordele ved at være medlem af Aarhus MTB. Udover det sociale er der klubture til ind- og udland, fælles kørsel til løb, kvalitetsklubtøj til fordelagtige priser, klubaftener, rabatter hos vores sponsorer, individuelle og fælles træningsprogrammer, tekniktræning og meget andet.

Indmeldelse

Du må gerne prøve at køre med os 3-4 gange, før du melder dig ind. Så har du en mulighed for at se om det at køre i klub er noget for dig. Du kan melde dig ind ved at vælge menupunktet Shop. Melder du dig ind, så gælder dit medlemsskab 1 år frem. Du vil herefter få en mail om, at det er tid at forny dit medlemsskab.

Hvis du er typen, der tager til løb og gerne vil forbedre dig med intervaltræning, så er det bedst at prøve en tur tirsdag eller torsdag. Kom gerne 10-15 minutter før træningsstart, så du har tid til at snakke med en træner inden afgang.

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningen Aarhus MTB er stiftet den 2. februar 2015 og har hjemsted i Aarhus kommune. Foreningen er tilsluttet DCU (Danmarks Cykle Union) (specialforbund/unioner) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser.

 

§ 2 Formål

Foreningens formål er at skabe et unikt MTB miljø i byen, hvor der er en koordineret og attraktiv indsats for både herrer og dame børn & ungdom, for motionist licensryttere og for eliten, samt at bidrage til en forbedring af folkesundheden. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen, samt at samle og skabe kontakt til personer med interesse i MTB sporten.

Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

Foreningen tilbyder frivilligt, folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.

Foreningen skal aktivt arbejde for en eliteafdeling til sikring af klubbens sportslige niveau. Eliteafdelingen skal være en del af Licensudvalget og skal virke for, at seriøse udøvere sikres optimale trænings og løbsmuligheder. Eliteafdelingen bestemmer selv, hvilke udøvere der skal udtages til eliten, som forudsætning for deres status som eliteudøvere. Der skal årligt afsættes et budget hertil.

 

§ 3 Medlemmer

Som medlemmer kan optages enhver person der kan tilslutte sig foreningens vedtægter.

Klubbens medlemmer er forpligtede til at overholde klubbens love og regler, samt at leve op til foreningens formålsbestemmelse og aktiviteter.

Deltagelse i træning / løb og klubbens øvrige arrangementer sker på medlemmets eget ansvar.

Foreningen kan ikke stilles økonomisk til ansvar over for medlemmet, dennes materiel, person eller pårørende.

Klubbens medlemmer skal til enhver tid udvise hensyn til andre skovgæster samt fremstå som en god repræsentant for MTB sporten og ikke mindste Aarhus MTB.

Al færdsel i skoven skal ske inden for skovforvaltningens begrænsninger og påbud.

Deltagelse i offentlige medier må ikke være i strid med foreningens vedtægter.

 

§ 4 Kontingent og indmeldelse

Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

Kontingent opkræves forud for 12 måneder og skal herefter genfornyes. Dette er medlemmernes eget ansvar.

Har et medlem ikke betalt kontingent, bliver vedkommende slettet som medlem.

 

§ 5 Udmeldelse og eksklusion

Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.

Enhver form for Doping medfører øjeblikkelig eksklusion

I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.

En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme almindeligt flertal.

Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.

 

§ 6 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af november måned.

Indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal finde sted med tre ugers varsel ved skriftligt meddelelse og opslag i klubben. Indkaldelsen skal indeholde navne på opstille kandidater til bestyrelsen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til
bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingens afholdelse. Ligeledes skal ønske om opstilling som modkandidat til bestyrelsen, også sendes skriftligt til bestyrelsen seneste en uge før generalforsamlingens afholdelse.

Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.

Stemmeret har alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Børn og unge under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen.

Et medlem er først stemmeberettiget 1 måned efter indbetaling af kontingent.

 

§ 7 Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent og referent
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse
4) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse
5) Fastsættelse af kontingent
6) Behandling af indkomne forslag
7) Valg af formand (lige år)
8) Valg af næstformand (ulige år)
8) Valg af kasserer (ulige år)
9) Valg af sekretær
10) Valg af 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer (lige år)
11) Valg af to suppleanter til bestyrelsen
12) Valg af revisor og revisorsuppleant
14) Valg af udvalgsformænd
15) Eventuelt

 

§ 8 Generalforsamlingens ledelse

Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.

Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Afstemningen sker ved håndsoprækning. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning kvalificeret flertal, jf. §§ 13 og 14.

Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg.

Såfremt en af posterne i bestyrelsen ikke besættes under den ordinære generalforsamling, skal der afholdes ekstraordinær generalforsamling. Den ordinære generalforsamling fortsættes iflg. dagsordenen. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes snarest og senest 4 uger efter den ordinære generalforsamling. Den gamle bestyrelse fortsætter indtil den ekstraordinære generalforsamling er afholdt.

Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.

 

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære  generalforsamling.

 

§ 10 Bestyrelsen

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, med formand, næstformand, kasserer samt 2 bestyrelsesmedlemmer, som alle vælges for 2 år. Formand og kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen. Revisor og suppleanter vælges tillige hvert år.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 18 år og har stemmeret, jf. § 6.

Bestyrelsesmøde afholdes efter tilsigelse fra formanden eller når et bestyrelsesmedlem ønsker det.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

Afgørelser træffes ved stemmeflertal.

Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner er det kassererens og/eller formanden der kan udbetale penge fra kontoen uden samtykke fra andre i bestyrelsen. Begge er økonomisk ansvarlig for hævningerne i det regnskabsår.

Ved gældsstiftelse tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. foreningen hæfter kun for sine forpligtelse med den til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse. Indholdet af denne paragraf skal i relevante situationer meddeles tredjemand.

I tilfælde af manglende kasser har bestyrelsen mulighed for at inddrage en ekstern kasserer.

 

§ 11 Regnskab

Foreningens regnskabsår er fra d. 1.10 til 30.9. Bestyrelsen skal inden den 1 november afgive årsrapport for det foregående år til revisoren. Årsrapporten forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Årsrapport uddeles til den ordinære generalforsamling.

 

§ 12 Revision

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år i november gennemgå årsrapporten og påse, at beholdningerne er til stede.
Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

 

§ 13 Vedtægtsændringer

Forandringer af disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling hvor to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget.

Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Århus Kommunes Fritids- og kulturforvaltning for at sikre, at de til stadighed opfylder lovens krav.

 

§ 14 Opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning, evt. fusion, kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige/almenvelgørende formål, foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre.

I tilfælde af en fusion med en anden klub med tilsvarende interesseområde fx landevejscykling, cross og mountainbike, kan foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre tilfalde den nye klub.

Grundlæggende har vi 4 hovedkategorier af hold i Aarhus MTB:

Disse kategorier opdeles i flere hold. Ind mellem laver vi træning og aktiviteter på tværs af holdene.

På alle holdene vil der hver gang være en af klubbens trænere (frivillige klubmedlemmer) der har lagt et program for aftens træning og der trænes både teknik, kondition i forskellig dossering afhængig af hold.

Som ny i klubben kan det være svært umiddelbart at finde det rigtige hold. Læs beskrivelsen og det er også altid en god ide at tage kontakt til en træner inden vi begynder at køre. Kom gerne 17.50, så der er tid til at snakke om det. Bemærk at træningen starter kl. 18.

Børn og Unge

Aarhus MTB har tre børn og unge hold, et for dem på 6-8 år, et for dem på 8-11 år og et for de store på 11-15 år. Herefter vil de unge kunne deltage i den almindelige træning sammen med de voksne.

Sport

Hver tirsdag og torsdag

I 2017 sæsonen er det planen at opdele i et Licens/Elite og et Sportshold. Licens/Eliteholdet er for dem, som kører løb og tager podieplaceringer til disse. Afviklingen af træningen forgår uden pauser og kører efter et fastlagt program af klubbens træner. Sport er for dem som er seriøse med deres træning, men måske ikke har lysten eller tiden til at træne den mængde der er krævet for at blande sig i toppen.

Formålet med sportsholdet er at skabe et miljø hvor det er legalt at køre hurtigt og hvor der er fokus på at få mest muligt ud af træningen. På sportsholdet er der plads til dem der tager træningen seriøst og effektiv træning har første prioritet.

Der startes fra klubhuset kl 18 tirsdag og torsdag og der køres sammen ud til mindestenen, hvor der er opsamling kl 18:30 så dem der evt. vil træne lidt før kan støde til. Her forventes det at alle er opvarmet og selve programmet kan afvikles, der køres efter klubbens træningsprogram som er tilgængeligt på web-siden.

Der forventes et vist niveau for at køre med sportsholdet, men da træningen køres på rundstrækninger med opsamling vil de fleste kunne køre med. Efter afvikling af træningsprogrammet vil der ofte blive kørt en ekstra tur, hvor der evt. opdeles efter niveau.

  • Krav til kondition: Du er i rigtig god form eller er parat til at arbejde på at få det.
  • Krav til tekniske færdigheder: God teknik
  • Krav til humør: Store krav til overskud - også når vi med høj intensitet gir den gas sker det med et smil !

Motion

Motionsholdene spænder vidt i niveau og fokus. Der er masser af gode grunde til at cykle MTB: frisk luft, motion, teknik, sjov, udstyr, kammeratskab, konkurrence mod sig selv og andre ….

Uanset dette forsøger vi med de forskellige hold at have hold der gør det muligt at for alle at få nogle inspirerende og sjove aftner med klubkammeraterne. Fokus på motionsholdene er på det at få motion i skoven og have det sjovt, og samtidig at højne niveauet gennem både intervaltræning og tekniktræning.

Motion 1

[indhold følger]

Hver tirsdag og torsdag

  • Krav til kondition:
  • Krav til tekniske færdigheder:
  • Krav til humør:

Motion 2

Hver tirsdag og torsdag

Motion 2 er holdet for letøvede og øvede MTB ryttere og motionister, der gerne vil køre en tur i skoven med andre. Der må gerne være lidt udfordringer både teknisk og til konditionen, men motion skal være sjov !

Vi ønsker at blive bedre men ikke nødvendig vis hurtigere. Vi venter på hinanden og tager godt imod såvel næste nye som dem der ikke har kørt et stykke tid – og vi venter på alle !

Vi træner færdigheder på cyklen, og forskellige sektioner med drops, nedkørsler, opkørsler osv. øves. Der samles op undervejs, og alle kører ud og hjem sammen. Er der stor forskel i konditionen, vil der køres i sløjfer, så alle samles op, og der køres først videre, når alle har fået pusten. Vi kører ca. 2 timer pr. træning.

Motion 2 har et hold af trænere, der vil være en turnusordning. De forskellige trænere har en blandet baggrund men fælles for os alle er at vi ønsker at være med til at gøre det inspirerende, sjovt og udviklende at cykle MTB.

På motion 2 vil man få en bedre kondition, sjov og udvikle en bedre teknik i skoven.

  • Krav til kondition: Almindelig grundform med ønske om forbedring
  • Krav til tekniske færdigheder: Basal teknik med plads til forbedring
  • Krav til humør: Store krav - vi hygger sammen og har det sjovt – også når vi indimellem udfordres

 

Motion 3 

Hver tirsdag.

Motion 3 er et hold for begyndere og motionister, der gerne vil køre en tur i skoven, uden det bliver for teknisk, men hvor basale MTB-færdigheder som fx balance og sving bliver indøvet.

Holdet vil køre i samme tempo og træningsmønster igennem hele sæsonen, og det er derfor muligt at starte på holdet når som helst i løbet af sæsonen. Fokus vil være på motionen og sjov i skoven. Derudover trænes en del færdigheder på cyklen, og forskellige sektioner med drops, nedkørsler, opkørsler osv. øves. Der samles op undervejs, og alle kører ud og hjem sammen. Er der stor forskel i konditionen, vil der køres i sløjfer, så alle samles op, og der køres først videre, når alle har fået pusten. Vi kører ca. 2 timer pr. træning.

Motion 3 har ingen faste trænere, der vil være en turnusordning, så I har mulighed for at møde mange af trænerne i klubben. Det vil altid være en erfaren træner fra Aarhus MTB’s motionsudvalg, som vil sikre en varieret træning.

På motion 3 vil man få en bedre kondition og blive helt fortrolig med de basale teknikker på cyklen.

  • Krav til kondition: Ingen - alle kan være med
  • Krav til tekniske færdigheder: Ingen - alle kan være med
  • Krav til humør: Store krav - vi hygger os sammen og har det sjovt

Kvinder

Kvinder er mere end velkomne på både Sport og Motionsholdene. Der er dog nogen kvinder, der foretrækker at køre sammen med andre kvinder og det er der god mulighed for – også som begynder.

Begynderstart kvinder

Den 1. tirsdag i hver måned.

Dette hold er for dig, der er helt ny på MTB. Vi lærer at skifte gear, bruge bremserne, placering på cyklen osv. Efter grundig introduktion til det på brede grusstier, kører vi lige så stille ud på sporet og prøver kræfter med det på små ukomplicerede strækninger. De forskellige ting øves, og træneren korrigerer undervejs. Afhængig af holdets størrelse kan der også lægges diverse ”lege” ind som fx navneleg, balanceleg osv.

Udover MTB handler det i stor grad også om socialt samvær og at lære hinanden at kende, så man også har en makker på eget niveau at køre i skoven med i weekenden og lignende. Vi skal have det sjovt på MTB!

  • Krav til kondition: Ingen - alle kan være med uanset form
  • Krav til tekniske færdigheder: Ingen - alle kan være med
  • Krav til humør: Store krav - vi passer på hinanden og har det sjovt
  • Krav til udstyr: Mountainbike, praktisk påklædning, hjelm er obligatorisk !

Begynderkvinder

Hver tirsdag.

Holdet er for begynderkvinder, som enten har deltaget i begynderstart og er klar til at rykke videre, eller for dig som har kørt lidt selv, men som stadig føler dig usikker på sporet og har brug for basal træning og læring om cyklen.

Hver tirsdag er der et program for træningen, så der sker en løbende progression med variation fra gang til gang. Træningsprogrammet kan ses på hjemmesiden. Afhængig af vejret eller specifikke ønsker, kan der ændres i programmet. Hensigten med dette hold er forbedring af teknik og kondition samt at blive fortrolig med sporet, så man – når man føler sig klar – kan rykke videre til klubbens andre hold. Men allervigtigst; Vi skal opbygge et godt socialt sammenhold og have det sjovt, for så lærer man meget hurtigere.

  • Krav til kondition: Ingen - alle kan være med uanset form
  • Krav til tekniske færdigheder: Ingen - alle kan være med
  • Krav til humør: Store krav - vi passer på hinanden og har det sjovt

”De Selvkørende”

Hver tirsdag og torsdag.

Et hold for øvede kvinder som selv finder ud af at køre en tur, øve et bestemt sted på sporet, køre intervaller osv. Med øvet menes, at man er fortrolig med sporet og kan køre det meste (evt. ikke de mest tekniske passager). Ønskes mere struktureret træning henvises til motionsholdene, som både er for kvinder og mænd. Dette hold er baseret på spontanitet og ønsker den pågældende træningsdag.

  • Krav til kondition: Almindelig grundform
  • Krav til tekniske færdigheder: Basal teknik med plads og lyst til forbedring
  • Krav til humør: Store krav - vi hygger sammen og har det sjovt – også når vi indimellem udfordre hinanden.

Arrangementer

25nov
Julefrokost
lørdag kl.18:00 - 00:00
03dec
Julehygge Cafe Zeeziek
søndag kl.10:00 - 14:00
17mar
Træningslejr Mallorca
lørdag kl.08:00 - lørdag kl. 17:00

Login

Gå til toppen