SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

God opbakning

Fedt at så mange bakker op om træning både tirsdag og torsdag og dejligt at mærke at folk har lyst til at være med på det man foreslår som træner. Flere gav udtryk for at det er sjovt at være træner og givende netop fordi så mange sætter pris på at man stiller sig til rådighed.

I forhold til tidligere år er det tydeligt at mærke hvordan det at der tages initiativer til at samle, giver en fed stemning og får folk til at møde op.

Vi er i år (indtil videre) lykkes godt med at finde fornuftigt tempo på de forskellige hold og vi bliver bedre og bedre til at variere træningen så der er noget for alle uanset om man kommer for teknik, fysik, hygge eller noget helt fjerde.

"Speaker"

Det er afgørende at der er nogen der tager teten og vi besluttede at der til hver træning udnævnes en "speaker" som byder velkommen og sikre inddeling i hold. "Speakeren" kan fx være en træner, eller én fra bestyrelsen der gør reklame for et arrangement. Det kunne også være en løbsansvarlig der har brug for hjælpere der nok nemmer hverves direkte end via FB.

Koordinering

Der har i foråret været en del koordinering via FB gruppen for trænere og det er ikke særligt hensigtsmæssigt derfor prøver vi om ikke en koordinator kan gøre det mere simpelt at fordele træneropgaverne på de enkelte træninger.

Mette Verner vil gerne være koordinator for Motion 2 og Sanne Biisgaard er det for Motion 3. De vil så sikre at der er trænere alle dage og skal have en komplet medlemsliste med mail og telefonnumre. Vi hverver nye trænere ved at lave direkte 1:1 henvendelse fremfor masseopslag. Alle trænere (og øvrige frivillige) bør altid tænker over hvem der er backup/afløser.

Oversigten over hvem der er træner på de forskellige hold på de enkelte dage gøres offentligt tilgængelig på aarhusmtb.dk. Oversigten opdateres primært af koordinatorerne. Der tilføjes en kolonne med hvem der er "speaker".

Ny trænere og tips og tricks

Vi vil gerne have flere skal opleve hvor sjovt det er at være træner og invitere til træner aften (tips og tricks + hvordan er man træner)

Træner aften vil være for både nye og erfarne trænere og vil foruden introduktion og erfaringsudveksling også have fokus på at finde gode  steder (og genveje) til at lave tekniktræning /lege.

Henrik og Benn laver en træner aften fx en torsdag og melder selv ud. Helle har lavet et par opskrifter som kan være gode at bruge de første gange indtil man som træner synes man kan freestyle sin træning uden opskrift.

Pølser

Det har været en stor succes med at lave lidt ekstra ud af den første tirsdag i hver måned !

Det at vi laver noget fælles på tværs af alle hold styrker fællesskabet i klubben og det er vores indtryk at der er stor opbakning til disse arrangementer uanset om der er pølser eller ej :-) Dog gik der ged i kakao arrangement tirsdag den 8/8 hvilke skyldes ferie og manglende koordinering - beklager !

Første tirsdag i september 5/9 har vi en ide om at lave en aften for alle hold hvor træningen krydres med en blandet aften fx O løb. Thomas og Anders + en fra Sport arrangere. Mere info følger.

Første tirsdag i oktober 3/10 har vi en ide om at sportsholdet står for det fælles opvarmnings- og pølse arrangement. Kim tager dialog med Esben. Mere info følger.

Trænerrygsæk

Der er kommet træner rygsække som indeholder førstehjælps udstyr og basale reservedele. Kim henter hos Bikestore og sætter op i skabet. Kode til skab og dør fås hos Kim.

Sæsonafslutning

Sommertid slutter 29/10 og dermed slutter sæsonen, men vi fortsætter naturligvis med at køre på cykel tirsdag, torsdag og søndag, men ikke som decideret træning.

Fredag 3/11, 2017 holder vi sæsonafslutning for trænere. Her vil vi planlægge opstart af 2018 sæson, evaluere, hygge og fejre en god sæson som trænere. Arr.: Stine og Marianne

 

Motionsudvalgsmøde blev holdt i klubhuset tirsdag den 8. august 2017, kl. 20:00

12 fremmødte: Benn, Henrik, Marianne, Mette, Sanne, Helle, Martin, Thomas, Anders, Peter, Stine, Kim
4 afbud: Casper, Nikolai, Urban, Mads
Referat: Kim

Arrangementer

23nov
Generalforsamling Aarhus MTB
torsdag kl.19:00 -
25nov
Julefrokost
lørdag kl.18:00 - 00:00
03dec
Julehygge Cafe Zeeziek
søndag kl.10:00 - 14:00
17mar
Træningslejr Mallorca
lørdag kl.08:00 - lørdag kl. 17:00
Gå til toppen