SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Så er tøj og logo kommet på plads til vores nye klub Aarhus MTB. Vi har i tøjudvalget haft en af de mest spændende opgaver, nemlig at skulle vælge logo, tøjfarve og design til klubbens nye tøj Aarhus MTB Logo website small

.

Baggrunden for vores valg af logo og design har generelt været præget af stikord som, cykel, cykeldele, Aarhus by, skoven, en del af sporet osv. Samtidig ville vi også gerne have at det skulle være meget enkelt og stilet og noget som er fremtidssikret. Vi valgte at have fokus på teksten Aarhus MTB, som det primære hovedbestanddel i logoet, og hvor træerne i baggrunden symboliserer skoven som vi kører i, som mtb'er.

Tøjleverandøren bliver Italienske Marcello Bergamo, som laver noget rigtig lækkert kvalitetscykeltøj til en god pris.
Vi har valgt at holde tøjet enkelt og uden alt for mange farver, da vi holder af at det er tidsløst og vil gerne sikre os at det er fremtidssikret. Vi vil gerne stadig signalere "her kommer vi" og i takt med vores tydelige og enkle logo, er man ikke i tvivl om at vi kommer fra Aarhus. Når vi i det kommende år har en masse ryttere, som skal ud og dyste i Danmark i diverse løb, er der forhåbentlig ingen der er i tvivl om, hvor vi kommer fra. Vi har også stræbet efter at vælge en farvekombination, som ikke så mange andre klubber har, på den måde kan vi også skille os ud af mængden.
Det er en smuk historie vi er i færd med at skrive med sammenlægningen af de to klubber ÅMK og Aarhus 1900 MTB. Det ar vi også prøvet at flette ind i vores tøjdesign ved at kombinere tidligere to klubbers farver på alle afslutninger ved ærmer, ben og på halsen.tøj

I sortimentet har vi tænkt på alle i klubben, der er alt fra børnestørrelser til dem der bruger flere xl'er. Til de hurtige er der et tilbud, hvor den første trøje man bestiller koster 150kr, og det er til de første 250 medlemmer af klubben. Der er leveringstid på 65 dage ca. her den første gang, så vi skulle gerne have tøjet i starten af april. Herefter kan tøjet løbende købes nede ved vores samarbejdspartner og cykelbutik CyclingFreak, som vil have alt i sortimentet hjemme sådan at man kan få det med det samme.

Vi håber i alle vil tage varmt imod tøjet og designet og håber i vil benytte tøjet i alle cykeltænkelige situationer. Har man nogle spørgsmål angående tøjet, sortimentet eller andet, kan man selvfølgelig altid henvende sig på mail en af os i tøjudvalget.
Mange cykelhilsner fra tøjudvalget

Arrangementer

25nov
Julefrokost
lørdag kl.18:00 - 00:00
03dec
Julehygge Cafe Zeeziek
søndag kl.10:00 - 14:00
17mar
Træningslejr Mallorca
lørdag kl.08:00 - lørdag kl. 17:00
Gå til toppen