SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Mit navn er Puk Sivebæk Skou og jeg kører i U13P.

I torsdags fik jeg trænet sporet sammen med min far, så jeg var klar til løbsdagen. Det var et rigtig fedt “tørt” spor med masser af sjove udfordringer, som Silkeborg MTB efterhånden har fået bygget, det er noget mere udfordrende end vores spor.

På løbsdagen var der rigtig godt vejr på vej derud, men da vi rammer Silkeborg, øser det ned. Jeg kunne nå at se lidt cykelløb, inden jeg selv skulle køre. Vi heppede på Nikolai som kørte i U11 selvom han er U9, så sejt. Da jeg står i startboksen, er jeg så spændt på at komme i gang.

Vi var desværre kun 4 piger til start.

Starten gik, og løbet var skudt i gang. Jeg fik en god start og lå forrest. Fordi det havde regnet så meget, var sporet mega mudret og glat. Jeg fik flere gange mudder i øjet.

Ned af nedkørslerne satte jeg min dropper post ned, men pludselig gad den ikke at komme op igen, så op af nogle af bakkerne måtte jeg køre stående eller siddende på den lave sadel, fordi dropper posten var defekt, det var mega irriterende, indtil min træner råbte at jeg bare skulle hive den op. Da jeg havde fået styr på dropper posten blev det hele lidt nemmere. På en af de sidste nedkørsler skrider jeg i mudderet, og mister balancen, hvor jeg ender med at vælte, jeg kommer op igen, men vælter i stedet ned oven i en træstub. Da jeg kommer i mål kan jeg ikke ordenligt få luft, fordi jeg spurtede det sidste stykke. Da jeg har fået pusten igen, finder jeg ud af at jeg er mudret helt til, og at det sejler i mine cykelsko

Silkeborg Mountainbike Klub havde gjort rigtig meget ud af det, bl.a. var der god mad, man kunne vaske sin cykel efter løbet og komme i bad.

Puk 13-08-2017

Arrangementer

25nov
Julefrokost
lørdag kl.18:00 - 00:00
03dec
Julehygge Cafe Zeeziek
søndag kl.10:00 - 14:00
17mar
Træningslejr Mallorca
lørdag kl.08:00 - lørdag kl. 17:00
Gå til toppen