quickpay hojmark

Energi Solution

SeierFitness inverted

Kære Alle

Klubbenstræningskonsulent Jacob Agger har lavet tilbud til AarhusMTB på fysiske test.

 

Alle der synes det kunne være spændende er velkomne til at kontakte Jacob (se kontaktinfo i bunden). Specielt alle dem som træner struktureret og som logger intensiteten via puls og/eller Watt, vil blive godt stillet ved at kende deres aktuelle niveau. 

Det kunne være fedt at samle en gruppe og lave en AarhusMTB testdag - så kan vi heppe hinanden igennem testene. Giv lyd fra dig, hvis det er noget for dig. 

 

Klubtilbud – Cykeltest – Aarhus MTB – Sæsonen 2018

Vejle Idrætsskolers Testcentret kan tilbyde følgende testpakker til medlemmer af Aarhus MTB.

  • Testpakke #1: En fysiske cykeltest, til måling af aktuel præstationsevne.
    • o Pris: 1.500
  • Testpakke #2: Et testforløb bestående af to fysiske cykeltests, til måling af aktuel præstationsevne og præstationsfremgang fra test 1 til test 2.
    • o Pris: 2.400 kr. (normalpris 3.000 )
  • Testpakke #3: Et testforløb bestående af tre fysiske cykeltests, til måling af aktuel præstationsevne og løbende præstationsfremgang henover en længere træningsperiode.
    • o Pris: 3.400 kr. (normalpris 4.500 )

Testbeskrivelse: Peak power, submax og max-test

 

Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af testen, som er en kombineret test, der består af en peak- power, submaksimal og maksimal cykeltest. Testen udføres på SRM cykelergometer. Der vil mellem de enkelte dele af testen være 10 min aktiv pause med let cykling.

Testen har til formål at fastlægge den aktuelle fysiske kapacitet og derved klarlægge hvad og hvordan der skal trænes, for at sikre kvalitet i den fremadrettede træning og derved udvikling i præstationsniveauet.

  • Peak Power-test: Formålet med peak power-testen er at bestemme den maksimale kraft udvikling (watt) under cykling, og derved få et mål for musklernes evnen til at udvikle stor kraft over kort tid (’sprint-kapaciteten’). Testen består Testen består af 10 min opvarmning efterfulgt af 2 korte maksimale sprint af 6 sekunders varighed. Der er 2 min aktiv pause mellem de to sprints, og der måles maksimale og gennemsnitsværdier for watt.
  • Submax-test: Formålet med den submaksimale-test, er at bestemme den fysiske kapacitet ved den aerobe (AeT) og anaerobe tærskel (AT/’Syregrænsen’), som samlet vil give et fyldestgørende billede af udholdenheden for kredsløb og muskler. Testen består af 10 min opvarmning (i dette tilfælde 10 min aktiv pause efter peak-power testen) og herefter 3-5 belastningstrin á 5 minutter, hvor belastningen øges med 30 watt mellem hvert trin. Der

 

startes med relativ let belastning, og sluttes ved en belastning lige omkring syregrænsen (4 mmol laktat). Der måles løbende iltoptagelse, puls, laktat og arbejdsintensitet (watt).

  • Max-test: Formålet med max-testen er at bestemme den maksimale aerobe arbejdskapacitet, herunder den maksimale iltoptagelse og kondital  samt  watt-max.  Testen er en 5 min ’all-out’ test, hvor der tilstræbes at køres ved så høj belastning (watt) som muligt henover 5 minutter, for at opnå maksimale værdier for iltoptagelsen (VO2max), puls, laktat og gennemsnits watt (watt-max).

Testanalyse og træningsanbefalinger

 

Lige efter testen gives der en kort feedback på testens overordnede resultater og efter en mere dybdegående analyse tilsendes følgende:

  • Alle relevante test resultater
  • Fysiologisk profil herunder kapacitetsanalyse af fysiske styrker og svagheder i forhold til disciplin specifikke arbejdskrav (mountainbike).
  • Præstationsfremgang (dette er aktuelt ved anden og tredje test).
  • Målsætninger for udvikling (primært baseret på watt/kg for ’peak-power’, ’syregrænse’ og ’watt-max’)
  • Intensitetszoner for watt/puls til brug i den daglige træning og konkurrence.
  • Træningsanbefalinger til brug i den daglige træning.

Forud for hver test bestemmes vægt, højde og fedtprocent.

Bestilling af testpakke

 

For bestilling af en testpakke kontakt testcentret via eller

Arrangementer

08jul
Klubtur til Saalbach (Østrig)
søndag kl.09:00 - søndag kl. 09:00
09sep
Klubtur til Auning med Flæsk
søndag kl.09:00 - 15:00
Gå til toppen