Sponsorer i Aarhus MTB

Velkommen til Aarhus MTB – Aarhus’ største, sjoveste og mest sociale mountainbikeklub!


Her er der plads til alle, uanset om du er ny, erfaren, motionist, elite-rytter, senior eller blandt de yngste. Vi har hold for både børn og unge, motionister, seniorer og et dedikeret elitehold for dem, der går efter toppen.

Vi træner sammen, griner sammen og bakker hinanden op, for vi ved, at det bedste fællesskab opstår, når vi deler både udfordringer og succeser. Træningen skal være sjov – men du kan være sikker på, at du får pulsen op og sved på panden. Vi tror nemlig på, at udvikling sker bedst, når det både kilder i maven og brænder lidt i benene.

Det sociale betyder alt hos os, og vi arrangerer alt fra fællesture til hyggeaftener, så du hurtigt føler dig hjemme. Alle er velkomne – uanset alder, erfaring og niveau – og du bliver en del af Aarhus’ bedste og mest inkluderende MTB-fællesskab!

Frivillighed og gode klubkammerater

I Aarhus MTB møder du altid engagerede og imødekommende medlemmer, der alle bidrager til klubbens særlige fællesskab. Vi bakker hinanden op, deler grin og oplevelser – og sammen skaber vi minder, der varer ved. Fællesskabet er hjertet i klubben og giver plads til alle, uanset om du lige er begyndt, eller du har mange års erfaring på sporet. Hos os handler det om at passe på hinanden, skabe et inkluderende miljø og sørge for, at alle føler sig velkomne i vores stærke MTB-fællesskab.


Vores hold


Børn & Unge

Træningen for børn og unge er niveaudelt i fem hold: Grøn, Blå, Rød, Sort og TrailKids. Fokus er på leg, teknik, kondition og fællesskab. Træningen foregår i Marselisborgskoven, og der er plads til både nybegyndere og dem, der vil deltage i løb. Drenge og piger kører sammen, og trænerne vurderer hvilket hold, man passer bedst til. Sociale aktiviteter og løb er en del af tilbuddet.


Motion 1

For øvede MTB-ryttere med god kondition. Der trænes både teknik og intervaller, og alle følges ad på runder, så ingen bliver efterladt. Kræver god fysisk form og sikker teknik, men der er plads til nye udfordringer. Træning tirsdag og torsdag.


Motion 1.5

Et mellemhold mellem Motion 1 og Motion 2. Fokus på teknik, kondition og fællesskab. Træning typisk tirsdag og torsdag, og alle kan være med. Det skal altid være sjovt, og det må godt gøre ondt.


Motion 2

For øvede ryttere i god grundform, der kan køre hele sporet uden pause. Træningen forbedrer fysik og teknik, og der er plads til hygge og snak undervejs. Teknikken skal være sikker, men der er plads til udvikling.


Motion 3

Holdet for nybegynder og letøvede, der vil køre i skoven med andre. Fokus på sjov, teknik og kondition – man ønsker at blive bedre teknisk, men ikke nødvendigvis hurtigere. Der samles op undervejs, og alle kører ud og hjem sammen. Det skal være hyggelige og sjovt.


Trail

Trailholdet er for de mere øvede mountainbikene det synes det er sjovt at lege med teknik, drops, nedkørsler og opkørsler ,vi træning fast hver tirsdag. Træningen er udfordrende både teknisk og konditionsmæssigt, og der køres ofte i områder, hvor Trailcuppen afvikles. Det skal være sjovt og svært


Sport & Elite (Sport og Licens)

Sportsholdet er for dem, der vil køre hurtigt og har fokus på effektiv træning. Her er der plads til dem, der tager træningen seriøst, og der forventes et højt niveau. Træningen følger klubbens træningsprogram, og der er mulighed for ekstra ture og opdeling efter niveau. Eliteholdet er for de mest ambitiøse ryttere, der konkurrerer på højt niveau.

Kom og prøv en gratis træningstur

Har du lyst til at træne med os og se, om mountainbike er noget for dig? Skriv til os herunder:

Følg os på Facebook