Børn & Unge

Aarhus MTB Børn&Unge

I Aarhus MTB handler det om fællesskab, fart og rigtig god MTB-træning i Marselisborgskoven. Du behøver ingen erfaring med MTB for at starte – alle kan være med, uanset om du aldrig har prøvet at cykle i skoven, eller om du allerede er godt på vej. Vi har hold til alle niveauer, og trænerne finder i fællesskab det hold, der passer bedst til dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med.

Træningstider

Alle hold træner tirsdage kl. 18–20. 

Efter sommerferien 2026 ændres træningstidspunktet, så vi i stedet træner kl 17.30-19.30.

Vi starter og slutter på parkeringspladsen over for Hørhavegården.


Den første tirsdag i måneden slutter vi altid af ved klubhuset med grillpølser eller andet hygge – for fællesskabet stopper ikke, når træningen gør.

Sociale aktiviteter og løb

Udover træning, så deltager en del af klubbens børn og unge i forskellige cykelløb, blandt andet KidsLiga og ShimanoLiga. Vi hygger os meget med at tage til løb sammen, hvor vi øver sammen og hepper på hinanden under løb.

Vi afholder som minimum én årlig klubtur for alle Børn&Unge, som er en weekendtur med fokus på cykling, hygge, leg og fællesskab. Derudover mødes vi til endagsture i andre skove rundt omkring og tester andre spor mens vi hygger. 





Holdene

Træningen er niveaudelt, så du altid er sammen med andre der kører på dit niveau. Trænerne beslutter i fællesskab, hvilket hold der passer bedst til dig – på den måde sikrer vi den bedst mulige træning for alle.

  • Turkis – Nybegyndere
  • Grøn – Let øvede
  • Blå – Øvede
  • Rød – Meget øvede, yngste licensryttere
  • Sort – Ældste licensryttere
  • TrailKids – Trail, leg og downhill


Vil du prøve?
Nye medlemmer kan starte den første tirsdag i hver måned. Er du helt nybegynder, er der opstart to gange om året: den første træning i april og den første træning i august.

Kontakt Ebbe på mtb@ebird.dk inden du møder op til din første træning, så sørger vi for at tage godt imod dig.

Du er meget velkommen til at komme og snuse til sporten et par gange, inden du melder dig ind. 

Indmeldelse og kontingent

Du kan melde dig ind ved at vælge menupunktet Tilmelding.


Kontingent er 350 kr/år.



Ebbe Krogh Kristensen

Kasper Høgh

Rune Sønderskov

Peter Plejdrup

Sofie Skammelsen

David Holst Møller

Jakob Søndergaard

Lasse Lorenzen

Jesper Boeg